Snoezel og sansestimulation | Foredrag med Ilse Achterberg.
Hos MultiCare er vi optaget af læring, ny viden og udvikling. Derfor deltager vi ofte i foredrag, oplæg og anden undervisning rundt om i landet. Vi ønsker at være skarpe på, hvad der rør sig indenfor sansestimuli, og vi vil være blandt de bedste i forhold til viden om dette spændende emne.
Det seneste utroligt spændende foredrag, vi har deltaget i, var med hollandske Ilse Achterberg. Det var en lærerig dag, hvor vi hos MultiCare fik opdateret vores viden og fik et brush-up.
Specialist i sansestimuli og snoezel
Ilse Achterberg har mere end 30 års erfaring som specialist indenfor snoezel og sansestimulation. Hun har i særlig grad specialiseret sig i implementering af snoezel og multisensorisk stimulation hos ældre mennesker, herunder mennesker med demens. De seneste år har hun dog udvidet sit arbejde til andre målgrupper, f.eks. borgere med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD eller psykiske lidelser.
Vi vil gerne dele noget af indholdet fra foredraget med jer, og vi vil gerne være med til at give Ilse Achterbergs store viden videre.
Gode råd og sansestimuli
Ilse Achterbergs store erfaring gør, at hun kan give nogle meget relevante og brugbare råd videre i forhold til snoezelrum/sanserum, hendes gode råd er følgende:
- Vær ikke bange for overstimuli. Hvis borgeren kan gå, vælger borgen selv, hvor vedkommende ønsker at gå hen i forhold til, hvilken stimuli som fanger. Er borgeren immobil kan borgeren vælge, hvor vedkommende vil kigge hen og modtage stimuli.
- Pas på med skumgummi/softplay på gulvet. Det kan være svært for borgerne at gå på.
- Brug ikke dyr eller andre konkrete objekter til demente i en projektor. En lille hund kan blive meget stor på væggen og derved gøre nogle borgere bange. Det er desuden godt at udfordre borgerens fantasi og forestillingsevne.
- Brug billeder/film af familie, ferier og andre erindringsskabende objekter til demente, som kan vises på fjernsyn/skærm/lærred.
- Sørg for at borgeren har mulighed for at sidde eller ligge ned.
- Hvide rum er gode. Du kan selv ændre farverne ved hjælp af projektorer og andre sansestimulerende produkter. Det gør rummet mere fleksibelt alt efter hvilken borger, der benytter rummet.
Ilse Achterberg har været involveret i etablering af mange forskellige sanserum til mange forskellige målgrupper. Hun har derfor en bred erfaring i forhold til, hvad der virker og hvilke produkter der fungerer godt sammen.
7 basispunkter i et sanserum
Ilse Achterberg har udarbejdet en tjekliste med 7 basispunkter som hun mener der bør være tilstede i et sanserum. De 7 punkter er følgende:
- Der skal være gode sidde- eller liggemuligheder.
- Der bør være FIBERGLOW.
- Der bør være BOBLERØR med spejle bagved.
- Der bør være en PROJEKTOR som kan projektere lys og farver.
- Det bør være mulighed for at spille musik.
- Der bør være mulighed for AROMATERAPI.
- Der bør indgå individuelle objekter, som borgeren kender, fx efter årstid eller interesser.
Vi håber, at disse gode råd og disse 7 punkter kan være til inspiration. Det kan være, det har givet dig lyst til at kaste ud i at få indrettet et sanserum. Hos MultiCare står vi klar til at hjælpe dig godt i gang. Vi kommer gerne på et gratis og uforpligtende besøg, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeres drømme, ønsker og behov er.
Sanseintegration og sansestimulation
Sanseintegration:
For at kunne forstå sansestimulerings betydning for sanseintegration er det vigtigt at have styr på begrebet sanseintegration for at kunne forstå sammenhængen.
Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli. Dette er en proces som varer hele livet igennem fra vi er spædbørn til livets slutning. Når der ses problemer med en forstyrret sanseintegration vil der ofte kunne opleves en ændret adfærd. Hjernen har nemlig behov for informationerne fra sanserne. Disse informationer hjælper os til at forstå vores egen krop og verden omkring os.
Sansestimulation:
Sansestimulation er en metode hvor sanserne kan stimuleres hver for sig. Der kan anvendes forskellige redskaber som fx kuglebad, hængekøje, musiksenge og kugledyne.
For at kunne opnå en positiv sansestimuli er det vigtigt at der er fokus på, hvordan de sanser der trænger til stimulans, bedst stimuleres og hvordan de overstimulerede sanser bedst hæmmes/nedtones. Denne analyse vil ofte kunne ske i et samarbejde mellem forskellige fagpersoner fx fysioterapeuter, ergoterapeuter eller pædagoger som har et godt og indgående kendskab til borgeren. Sådanne en analyse vil kunne påpege hvilke behov borgeren har inden for sansestimuli og derved vil det være muligt at tilrettelægge sanseintegrationen med det største udbytte for borgeren.
Når der ses en ændring i adfærd hos en borger vil det ofte være fordi borgeren har en dysfunktion i måden at sanseintegrerer på. Ved at observere og analysere den ændrede adfærd kan vi ofte finde nogle af svarene på hvilke sansestimuli borgeren mangler. Dette gøres ved at være nysgerrig på om der er stimuli som borgeren enten forsøger at give sig selv eller forsøger at undgå.
Når der anvendes sansestimuli er det vigtigt at have fokus på borgeren og aflæse de signaler borgeren udsender. Der er ofte en værdifuld viden at hente i disse signaler. Borgeren kan i mange tilfælde, uansat funktionsevne, alder eller andre kognitive udfordringer mærke om det føles godt og ofte kan der aflæses i ansigtsudtrykket eller mimik om der gives de rette stimuli til borgeren.
Sanserne:
Mennesker er udstyret med 7 sanser. De 7 sanser er afhængige af hinanden og hvis der mangler input fra 1 sans vil de øvrige sanser forsøge at kompensere for det. Omvendt hvis 1 sans er meget dominerende vil dette blive på bekostning af de andre sanser.
Den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans kaldes ofte indre sanser. De hjælper os til at fornemme form, position og hvordan kroppen føles når vi bevæger os.
Den visuelle sans, den auditive sans, den olfaktoriske sans og den gustatoriske sans kaldes ofte for ydre sanser. Disse sanser hjælper hjernen med at skabe et billede af kroppen og et billede af verden.
Gennemgang af de 7 sanser.
Indre sanser:
Den vestibulære sans (Balancesansen):
Vestibulær sansen registrerer bevægelser og påvirkninger. Når der er ubalance i vestibulær sansen bliver borgeren usikker i sin balance, søger ofte støtte. Det kan desuden være svært for borgeren at koordinere sine bevægelser.
Ved manglende stimuli af denne sans kan borgeren få en selvstimulerende adfærd ved at rokke frem og tilbage, hovedet kan også ses i roterende bevægelser eller med vippen fra side til side.
Tegn på nedsat vestibulær sans:
-
- Dårlig balance og manglende evne til at genvende balancen.
- Nedsat eller øget muskeltonus
- Ofte usikre øjenbevægelser
Stimuli kan ske ved:
- Vugge, snurre og gynge
- Alle bevægelser med hovedet
- Langsomme rytmiske bevægelser virker sløvende mens hurtige bevægelser virker opkvikkende.
Den proprioceptive sans (muskel/led sansen):
Den proprioceptive sans registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og til tyngdekraften. Denne sans reagerer på ændring af træk og tryk i muskler, sener og led. Hvis en borger har problemer med en proprioceptive sans kan der opleves en selvstimulerende adfærd hvor borgeren skærer tænder, klapper voldsomt i hænderne, bider i genstande eller går på tåspidserne. Det er vigtigt at vide at denne sans ikke kan overstimuleres.
Tegn på dårlig proprioceptive sans:
-
- Besvær med at planlægge bevægelser
- Nedsat eller ingen kropsopfattelse og kropsbevidsthed.
Stimuli kan ske ved:
- Være i bevægelse
- Blive masseret
- Være i kuglebad eller boblebad.
Den taktile sans (følesansen):
Den taktile sans´ sanseceller er placeret i huden som er det største organ mennesker har. Den taktile sans registrerer tryk, kulde/varme, smerte og forskellige strukturer (fx, rund, kantet, hårdt, blødt, ru, glat) Borgerne kan også have taktil skyhed og have det svært med berøring.
Tegn på dårlig taktil sans:
- Kan ikke lide at få tøjet af.
- Kan ikke lide at blive berørt eller snavset
- Dårlig kropsbevidsthed.
Stimuli kan ske ved:
- Langsomme bevægelser med evt. en bold
- Børstemassage
- Massage af led/muskler med hårdere tryk.
Ydre sanser:
Den visuelle sans (synssansen):
Sansen er med til at give bevidsthed om omgivelser og genstandes placeringer når disse kommer indenfor synsfeltet. Den visuelle sans registrerer lys, mørke og farver.
Stimuli kan ske ved:
- Vise borgerne forskellige farver og visuelle udtryk.
- Stimulere synet ved at anvende sansestimuli som er tilpasset borgeren, fx kraftige farver eller ting der flytter sig hurtigt eller langsomt.
Den auditive sans (høresansen):
Den auditive sans stimuleres ved lyd og kan genkende, forstå og lære sproglig kommunikation. Musik og lyde med højt tempo virker aktiverende. Stille musik eller lyde i roligt tempo kan virke beroligende. Musik kan desuden skal minder og erindringer fra forskellige perioder i livet.
Stimuli kan ske ved:
- At afspille lyde eller musik som er afstemt og tilpasset borgeren.
- Anvende lyde og musik i samspil med andre sansestimulerende effekter.
Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
Den olfaktoriske sans er placeret i den øverste næsehulen. Den registrerer dufte/lugte i samarbejde med smagssansen. Den olfaktoriske sans er anderledes end de andre sanser da man ikke kan tænde og slukke for den, den er altid aktiveret.
Stimuli kan ske ved.
- Anvende forskellige dufte er evt. er kendte minder forbundet til.
- Eksperimentere med søde/kraftige dufte.
- Benytte sig af æteriske olier og evt. en olie damper. Duftene kan være både beroligende og opkvikkende.
Den gustatoriske sans (smagssansen)
Den gustatoriske sans er placeret i smagsløgene på tungen. Funktionen er at give informationer om en smagsoplevelse.
Stimuli kan ske ved:
- Give forskellige smagsindtryk, fx surt, sødt, salt og bittert.
- Anvende smagsindtryk som kan sammenkædes med tidligere oplevelser, erindringer eller minder.
Hvad er arousal?
To typer stimuli: Arousal dæmpning eller øgning
Når du skal udvælge og indkøbe sansestimulerende hjælpemidler, bør du altid have for øje, hvorhvidt disse anvendes arousalt dæmpende eller øgende. Nogle hjælpemidler kan bruges til begge formål, men vær' altid på vagt, så du får købt rigtigt ind. Du kan også altid tage fat i os hos MultiCare for professionel vejledning i vores produktgrupper, med henblik på, hvad der er gavnligt for særlige behov eller sansegrupper.
Arousals formål
Det du bør fokusere på hos borger eller hos dit barn er, hvad formålet med den sansestimulans du søger, er. Mennesker, store som små, kan have en høj eller lav arousal og der er her tale om hjernens aktiveringscenter eller vågenhedscenter. Det er dette center i hjernen, som bestemmer hvornår vi skal sove og hvornår vi skal vågne, samt bevidsthedsniveau. En høj arousal betyder, at vi er vågne, på vagt, aktive osv., mens en lav arousal betyder at vi er søvnige, sløve, døsige osv. Rent anatomisk og videnskabeligt sidder aktiveringscentret på hjernestammen og styres fra det retikulære system, som udskiller impulser til centralnervesystemet, der således sørger for, at holde hjernen vågen.
Sanser | Menneskets syv sanser
Mennesket har 7 sanser
I dette indlæg ser vi nærmere på sanser og på hvilke virkemidler eller hjælpemidler, du kan bruge til, at stimulere og pirre de enkelte sanser målrettet.
Se vores sansestimulerende produkter
Auditiv sans
Den auditive sans, eller høresansen, sidder i det indre øre og stimuleres vha. lyd. Lyden leveres via lydbølger, som registreres inde i ørets små knogler og væskefyldte buegange. Naturlyde, musik og tale er alt sammen stimuli for den auditive sans og kan virke opkvikkende eller døsende alt efter valg af tempo, volume og typen af lyd.
Visuel sans
Den visuelle sans, eller synssansen, aktiveres igennem synsfeltet. Stimuli kan være lys, farver, skikkelser, billeder, tekst, mm. Den visuelle sans kan herigennem reagere opkvikkende eller døsende ift. hvilken type stimuli den udsættes for og den terapeutiske virkning kan øges ved samtidig at stimulere den auditive sans, fx igennem hjælpemidler som video, boblerør mm.
Olfaktorisk sans
Den olfaktoriske sans, eller lugtesansen, er placeret i lugtekolben i den øvre del af næsen. Den olfaktoriske sans stimuleres således igennem duft og lugt og har en tæt relation til smagssansen. Det særlige ved den olfaktoriske sans er, at den sidder i den del af hjernen, som registrerer minder og man bør derfor kende borgers livshistorie inden man behandler terapeutisk ud fra den olfaktoriske sans.
Taktil sans
Den taktile sans, eller berørings- eller følesansen, stimuleres når huden kommer i kontakt med noget. Den taktile sans registrerer strukturerer, tryk, temperatur mm. Rolig og rar berøring vil således virke beroligende og måske døsende, mens up beat leg med fx en bold kan have en opkvikkende virkning på borger.
Proprioceptiv sans
Den proprioceptive sans, bevægelsessansen, kaldes også for kinæstetisk sans. Denne sans opfatter kroppens position, bevægelser, tyngedekraft, vægt mm. ved at sanse muskler, sener og led. Stimulering af den proprioceptive sans kan være kugledyne, boblebad, massage eller former for motion eller kropsøvelser, som trækker muskler sammen og strækker dem ud.
Vestibulær sans
Vestibulærsansen, eller balancesansen, sidder i balancenerven i det indre øre og dens formål er, at registrere kroppens, og ikke mindst hovedets bevægelser. Måden man stimulerer vestibulærsansen er således igennem bevægelse, træning af balance og leg med tyngdekraften. Stimulering af vestibulærsansen kan kombineres med arousal dæmpende eller arousal øgende sanseredskaber alt efter hvilken terapeutisk virkning der ønskes opnået.
Gustatorisk sans
Den gustatoriske sans, eller smagssansen, sidder i smagsløgene på tungen. Den gustaoriske sans registrerer smag ud fra hvad der er surt, sødt, salt, bittert og umami, og kan også registrere kombinationer af disse. Den gustatoriske sans aktiveres igennem fx mad og drikke. Stimuleringen af smagssansen kan derfor leges med, ud fra smage, mad eller drikkes teksturer og temperaturer, mm.
Se vores sansestimulerende produkter
Snozelrum | Det moderne sanserums egenskaber
Snozelen og dets egenskaber
Snoezelen eller MSE (som står for 'controlled multisensory environment') er terapeutisk behandling for mennesker med funktionsnedsættelse, autisme, demens eller andre former for særlige sansestimulerende behov.
Snoezelen udfolder sig i særlige indrettede sanserum, eller ‘snoezelen rooms’, som fungerer som sansestimulerende miljøer. Et sådan rum kan bruges både til et arousal dæmpende eller øgende formål, alt efter hvilke hjælpemidler der ibrugtages. Meningen med et sanserum er, at flere brugere og med mangeartede behov kan benytte det og designes således til, at stimulere variationer af sanseindtryk. Disse sansestimulerende effekter kan være lyd- og lyseffekter, farver, musik, dufte og spændende kombinationer af taktilstimulerende materialer og former.
Der kan arbejdes med balance, føling, muskler og meget mere i sanserummet og alt sammen foregår som udgangspunkt i samspil med kvalificerede terapeuter for maksimal udnyttelse af snozelens effekt og det terapeutiske sigte.
Det hollandske snozelen-koncept
Snozelen er et hollandsk koncept, som i dag er anerkendt over størstedelen af kloden. Begrebet sanseintegration stammer oprindeligt fra ergoterapeut A.J Ayres’ teori fra 60’erne og 70’erne og handler om sammenhæng mellem et menneskes evne til, at kunne bearbejde sanseindtryk og dets motoriske, perceptuelle, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer. I årtier efter er denne hjælpemiddelniche stadigt voksende og bliver mere specialiseret og dygtiggjort i takt med, at nye teknologiske muligheder tordner frem.
I Danmark findes der hundredevis af sanserum og forskningsmæssig evidens for dets storladne virkning. Samtidig har snoezelen fået ryg for, at være en støvsamler i enkelte institutioner og hos MultiCare mener vi, at det er ærgelig tendens. Som eksperter kender vi sanserummets fantastiske indflydelse på den enkelte borger og hos os er borger altid i centrum. Derfor tilbyder vi både instruktioner og læring i hvordan sanserummets mangfoldige muligheder udnyttes bedst. For mere information kan du kontakte vores kundecenter.
Snozelens terapeutiske sigte
Snozelen er en ikke-direktiv terapiform, som altid bør tage udgangspunkt i borger fremfor terapeut.
Snozelen terapi beror ikke på det verbale. Styrken i et sanserum er i stedet dets multisensoriske apparat. Når den verbale kommunikation udgår skabes der rum for, at mennesker med fx autisme får rum og plads til, at udforske andre sansestimuli og opleve sanseindtrykkenes store fordele i krop og sjæl.
Snozelen er foreningen af to terapeutiske arbejdsflader nemlig både miljø (det fysiske rum) og borger-centreret terapi. Formålet er, at maksimere det enkelte menneskes potentiale med fokus på personlig frihed og lyst til at være med. Sanserummet kan reducere angst, smerte (psykisk og fysisk), arousal, motivation og kommunikationsevner.
Definerende principper bag snozelen
- Snozelen oplevelsen udfolder sig i et særligt indrettet fysisk rum
- Fokusset fra terapeutens side er altid på borger og dennes velvære
- Sansestimulansen bør altid være skræddersyet borgers behov
- Snozelen-terapien bør anskues som former for kommunikation
- Sanserummet bør altid være neutralt og altså hverken negativt eller positivt påvirkende
- Terapeuten bør lægge sit point of view ud fra borgers.
Sansestimulering | At sanse er at leve
Sanser er menneskers kobling til verden
Uden sanser ville vi ikke kunne se, føle, lugte eller høre hinanden og resten af verden omkring os. Det betyder for eksempel, at når du kigger op i solens skinnen, mærker sommerregnen i ansigtet eller hører fuglekvidder, er det dit sansemotoriske center i hjernen, der modtager informationer fra elementerne der gør indtryk på din krop. Solen ville være der uanset om du kan se den eller føle dens varme, men det er altså din evne til, at kunne sanse solens tilstedeværelse, der gør, at du ved, at solen er deroppe. Hjernen har brug for disse informationer fra sanserne for, at forstå situationer, faresignaler og sende signaler til din krop om hvordan den skal reagere på indkommende indtryk og omverden. Sansning er en forudsætning for menneskers udvikling, i særlig høj grad babyer og børn, hvor leg og læring er en vigtig forudsætning for sansning.
1) To typer sanser
De fleste mennesker, med mindre de har en særlig sansemæssig funktionsnedsætning (blinde, døve osv.), har 7 sanser. Ja nu tænker du måske; "jamen hov! Jeg husker da, at jeg lærte om 5 sanser i skolen og så er der da i øvrigt også den der film 'Den sjette sans', så kan det virkelig passe?" - Svaret er ja! Og vi kan godt forstå din forvirring. Sagen er den, at vi, som et udgangspunkt lærer om vores fjernsanser; høresansen, synssansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen. Det er allesammen sanser, som kan børn forstå og rumme. Man kan sige, at dette er de simple sanser, som er nemme at påvise i og eksemplificere i praksis. Men der findes yderligere to, nemlig ligevægtssansen og bevægelsessansen. Disse bliver dog imidlertid nedprioriteret, at forklare videre dybdegående af den årsag, at det i højere grad er fagfolk, som terapeuter, sygepersonale, pædagoger mfl. som bruger termerne i deres arbejde. Dermed menes dog ikke, at disse sanser er mindre vigtige. I stedet bør sanserne og deres funktioner, både nærsanser og fjernsanser, anskues for, at være et vitalt symbiotisk samarbejde indbyrdes. Det leder os til videre til, forklaringen bag hvad forskellen på nære, eller primære, sanser versus fjerne, eller sekundære, sanser er:
Nærsanserne
Nærsanserne, eller primærsanserne, er sanser som kommer fra egen krop. Nærsanserne betegnes ofte som de primære sanser, fordi de er de allerførste sanser, som mennesker udvikler. De dannes allerede i fosterstadiet og det betyder, at mennesker fødes med disse sanser. Nærsanserne har til til formål, at fortælle os om former, overflader, smerte, kropsposition, temperatur mm. De er:
- den vestibulære sans (ligevægtsansen)
- den proprioceptive sans (bevægelsesansen)
- den taktile sans (følesansen)
Fjernsanserne
Fjernsanserne, eller sekundærsanserne, er sanser som kommer fra omverdenen. Fjernsanserne betegnes ofte som de sekundære sanser, fordi de udvikles efter primærsanserne og er mindre skarpe eller vigtige for overlevelse fra fødsel. Fra en baby er født, boostes skærpelsesprocessen af fjernsanserne hurtigt og baby bliver bedre og bedre til, at se, høre, smage osv. Fjernsansernes formål er at sikre, at vi kan kommunikere, registrere lyde, lys, farver, genkende mad og drikke mm. De er:
- den visuelle sans (synssansen)
- den auditive sans (høresansen)
- den olfaktoriske sans (lugtesansen)
- den gustatoriske sans (smagssansen)
Det er dog ikke alle mennesker, som fødes med deres sansemotoriske evner i top. Det betyder imidlertidig ikke, at håbet er ude. Rigtigt mange mennesker med funktionsnedsættelse eller udfordr