Vestibulær sans

Mere om den labyrintsansen

Vestibulærsansen kaldes også for labyrintsansen eller balancesansen fordi der er flere motoriske funktioner på spil i kroppen. Sansen hjælper mennesket med, at genfinde balancen og hjælpe kroppen ‘op at stå’ i situationer hvor man er desorienteret fx efter at man er faldet. Et eksempel på dette kan være, at man væltes omkuld i en bølge når man er ude at bade og har brug for at finde op til overfladen hurtigt for at få luft. Vestibulærsansen er lokaliseret i menneskets indre øre og udgør rent anatomisk to sække, samt tre buegange. Dette organ indeholder en særlig tyktflydende væske, som sender signaler til hjernen når det sættes i bevægelse. Her er det bittesmå fimrehår, der hjælper hjernen og menneskets bevidsthed med, at determinere hovedets bevægelser fra side til side, op og ned, samt frem og tilbage – altså i alle tænkelige retninger.

Problemer med vestibulærsansen

Et typisk tegn på udfordringer på balancenerven er, at der opleves sø- og køresyge. I mere alvorlige tilfælde oplever mennesker utryghed ved at stole på tyngdekraften og kan fx have problemer med at stå, gå eller udføre andre dagligdagsaktiviteter. Andre kan også opleve en modsatrettet udfordring, som er en form for vestibulær sansemæssig lammelse. Her føler personen ikke synderlig reaktion ved voldsomme bevægelser. Vestibulærsansen trænes ved, at lave specielle øvelser. Når man fx laver koldbøtter, vejrmøller eller andre aktiviteter, der vender kroppen skiftevis på hovedet trænes balancenerven. For nogle mennesker skal der dog særlige sansemotoriske redskaber til. Dette kan fx være gyngestole eller andre specieludviklede hjælpemidler til.

Labyrintsansen hos børn og babyer

Vestibulærsansen er en primærsans. Det betyder, at denne sans allerede udvikles i fosterstadiet, sammen med den kinæstetiske sans (muskel- og ledesansen), samt den proprioceptive sans (følesansen). Baby arbejder med denne sans, mens det bevæger sig i maven på sin mor og suger sanseindtryk til sig. Når baby fødes og vokser sig større begynder et mere eksperimenterende arbejde med vestibulær sanseintegration. Gennem leg, at gynge, hoppe, lave koldbøtter eller på anden måde bevæge kroppen op, ned og rundt om sig selv styrkes vestibulærsansen. Hos helt små babyer opleves der ofte en form for trøst når vestibulærsansen aktiveres. For nogle fortsætter denne virkning længere ind i livet. Et eksempel på dette kan være at en baby falder i søvn når det sidder i en kørende bil og for mange voksne eller mennesker med særlige behov virker bilkørsel fortsat arousal døsende gennem hele livet.