MultiCare sanseintegration

Sanseintegration og sansestimulation

Sanseintegration:

For at kunne forstå sansestimulerings betydning for sanseintegration er det vigtigt at have styr på begrebet sanseintegration for at kunne forstå sammenhængen.

Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli. Dette er en proces som varer hele livet igennem fra vi er spædbørn til livets slutning. Når der ses problemer med en forstyrret sanseintegration vil der ofte kunne opleves en ændret adfærd. Hjernen har nemlig behov for informationerne fra sanserne. Disse informationer hjælper os til at forstå vores egen krop og verden omkring os.

Sansestimulation:

Sansestimulation er en metode hvor sanserne kan stimuleres hver for sig. Der kan anvendes forskellige redskaber som fx kuglebad, hængekøje, musiksenge og kugledyne.

For at kunne opnå en positiv sansestimuli er det vigtigt at der er fokus på, hvordan de sanser der trænger til stimulans, bedst stimuleres og hvordan de overstimulerede sanser bedst hæmmes/nedtones. Denne analyse vil ofte kunne ske i et samarbejde mellem forskellige fagpersoner fx fysioterapeuter, ergoterapeuter eller pædagoger som har et godt og indgående kendskab til borgeren. Sådanne en analyse vil kunne påpege hvilke behov borgeren har inden for sansestimuli og derved vil det være muligt at tilrettelægge sanseintegrationen med det største udbytte for borgeren.

Når der ses en ændring i adfærd hos en borger vil det ofte være fordi borgeren har en dysfunktion i måden at sanseintegrerer på. Ved at observere og analysere den ændrede adfærd kan vi ofte finde nogle af svarene på hvilke sansestimuli borgeren mangler. Dette gøres ved at være nysgerrig på om der er stimuli som borgeren enten forsøger at give sig selv eller forsøger at undgå.

Når der anvendes sansestimuli er det vigtigt at have fokus på borgeren og aflæse de signaler borgeren udsender. Der er ofte en værdifuld viden at hente i disse signaler. Borgeren kan i mange tilfælde, uansat funktionsevne, alder eller andre kognitive udfordringer mærke om det føles godt og ofte kan der aflæses i ansigtsudtrykket eller mimik om der gives de rette stimuli til borgeren.

Sanserne:

Mennesker er udstyret med 7 sanser. De 7 sanser er afhængige af hinanden og hvis der mangler input fra 1 sans vil de øvrige sanser forsøge at kompensere for det. Omvendt hvis 1 sans er meget dominerende vil dette blive på bekostning af de andre sanser.

Den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans kaldes ofte indre sanser. De hjælper os til at fornemme form, position og hvordan kroppen føles når vi bevæger os.

Den visuelle sans, den auditive sans, den olfaktoriske sans og den gustatoriske sans kaldes ofte for ydre sanser. Disse sanser hjælper hjernen med at skabe et billede af kroppen og et billede af verden.

Gennemgang af de 7 sanser.

Indre sanser:

Den vestibulære sans (Balancesansen):

Vestibulær sansen registrerer bevægelser og påvirkninger. Når der er ubalance i vestibulær sansen bliver borgeren usikker i sin balance, søger ofte støtte. Det kan desuden være svært for borgeren at koordinere sine bevægelser.
Ved manglende stimuli af denne sans kan borgeren få en selvstimulerende adfærd ved at rokke frem og tilbage, hovedet kan også ses i roterende bevægelser eller med vippen fra side til side.

Tegn på nedsat vestibulær sans:

    • Dårlig balance og manglende evne til at genvende balancen.
    • Nedsat eller øget muskeltonus
    • Ofte usikre øjenbevægelser

Stimuli kan ske ved:

  • Vugge, snurre og gynge
  • Alle bevægelser med hovedet
  • Langsomme rytmiske bevægelser virker sløvende mens hurtige bevægelser virker opkvikkende.

Den proprioceptive sans (muskel/led sansen):

Den proprioceptive sans registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og til tyngdekraften. Denne sans reagerer på ændring af træk og tryk i muskler, sener og led. Hvis en borger har problemer med en proprioceptive sans kan der opleves en selvstimulerende adfærd hvor borgeren skærer tænder, klapper voldsomt i hænderne, bider i genstande eller går på tåspidserne. Det er vigtigt at vide at denne sans ikke kan overstimuleres.

Tegn på dårlig proprioceptive sans:

    • Besvær med at planlægge bevægelser
    • Nedsat eller ingen kropsopfattelse og kropsbevidsthed.

Stimuli kan ske ved:

  • Være i bevægelse
  • Blive masseret
  • Være i kuglebad eller boblebad.

Den taktile sans (følesansen):

Den taktile sans´ sanseceller er placeret i huden som er det største organ mennesker har. Den taktile sans registrerer tryk, kulde/varme, smerte og forskellige strukturer (fx, rund, kantet, hårdt, blødt, ru, glat) Borgerne kan også have taktil skyhed og have det svært med berøring.

Tegn på dårlig taktil sans:

  • Kan ikke lide at få tøjet af.
  • Kan ikke lide at blive berørt eller snavset
  • Dårlig kropsbevidsthed.

Stimuli kan ske ved:

  • Langsomme bevægelser med evt. en bold
  • Børstemassage
  • Massage af led/muskler med hårdere tryk.

Ydre sanser:

Den visuelle sans (synssansen):

Sansen er med til at give bevidsthed om omgivelser og genstandes placeringer når disse kommer indenfor synsfeltet. Den visuelle sans registrerer lys, mørke og farver.

Stimuli kan ske ved:

  • Vise borgerne forskellige farver og visuelle udtryk.
  • Stimulere synet ved at anvende sansestimuli som er tilpasset borgeren, fx kraftige farver eller ting der flytter sig hurtigt eller langsomt.

Den auditive sans (høresansen):

Den auditive sans stimuleres ved lyd og kan genkende, forstå og lære sproglig kommunikation. Musik og lyde med højt tempo virker aktiverende. Stille musik eller lyde i roligt tempo kan virke beroligende. Musik kan desuden skal minder og erindringer fra forskellige perioder i livet.

Stimuli kan ske ved:

  • At afspille lyde eller musik som er afstemt og tilpasset borgeren.
  • Anvende lyde og musik i samspil med andre sansestimulerende effekter.

Den olfaktoriske sans (lugtesansen)

Den olfaktoriske sans er placeret i den øverste næsehulen. Den registrerer dufte/lugte i samarbejde med smagssansen. Den olfaktoriske sans er anderledes end de andre sanser da man ikke kan tænde og slukke for den, den er altid aktiveret.

Stimuli kan ske ved.

  • Anvende forskellige dufte er evt. er kendte minder forbundet til.
  • Eksperimentere med søde/kraftige dufte.
  • Benytte sig af æteriske olier og evt. en olie damper. Duftene kan være både beroligende og opkvikkende.

Den gustatoriske sans (smagssansen)

Den gustatoriske sans er placeret i smagsløgene på tungen. Funktionen er at give informationer om en smagsoplevelse.

Stimuli kan ske ved:

  • Give forskellige smagsindtryk, fx surt, sødt, salt og bittert.
  • Anvende smagsindtryk som kan sammenkædes med tidligere oplevelser, erindringer eller minder.
MultiCare sansestimulans boldbad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Add to cart