Auditiv sans

Mere om den auditive sans

Den auditive sans betegnes i daglig tale som høresansen, men stammer oprindeligt fra den latinske betegnelse for samme ‘auditorus’. Ordet er en samlebetegnelse for alt der har med høresansen at gøre, herunder auditiv perception. Dette begreb dækker over hørelse i en bred forstand og vil typisk være det som de fleste mennesker mener, når de tænker på betegnelsen hørelse. Der er tale om den mere generelle opfattelse af lyd, fx musik, fuglekvidder, tale, råben eller anden lydbølgeopfangelse. En ørelæge vil sortere i denne perception og tale om hørelse på flere niveauer når han taler om sine patienter.

Det fantastiske organ: Øret

Øret er et fascinerende organ, som udfylder en helt essentiel rolle og dette til trods for dets beskedne størrelse. Hørelsen er med til, at hjælpe mennesket med, at lokalisere fx farer. Hørelsen bistår eksempelvis den visuelle sans når mennesket vurderer hvordan kroppen skal gribe forskellige situationer an. I særlige situationer kan høresansen for eksempel også erstatte fx den visuelle sans, hvis en begivenhed udspiller sig i mørke eller en person på anden måde er frataget sin synsevne. I sådanne tilfælde er hjernen indrettet således, at den auditive sans styrkes for at kompensere for tabt sansning andetssteds.

Ørets form er heller ikke tilfældig:

• ‘Det ydre øre’ er selve øreflapperne, som mennesker almindeligvis har to af og som sidder på hver sin side af hovedet. Disse leder lyden den rigtige vej ind mod øregangen i midten. Herinde sidder det som kaldes mellemrøret.
• ‘Mellemøret’ er her finder du trommehinden, samt tre små vigtige knogler. Disse kaldes ‘hammeren’, ‘ambolten’ og ‘stigbøjlen’. Det er denne lillebitte forsamling af organisk mekanik, som udgør selve ‘teknikken’ i øret og sender lyden videre til dit indre øre.
• ‘Indre øre’ er lokationen for øresneglen og den bestemmer hvad det er, du opfatter ved lyd, tale og musik. Det er nemlig menneskets hørecentral, som sender impulser op til hjernen, som fortolker på de neurodata der modtages.

Udover høresansen er øret også spilleplatform for en anden sans; nemlig vestibulærsansen. Vestibulærsansen, eller labyrintsansen, er med til, at bestemme menneskers evne til, at kunne opretholde balance. Uden den ville vi mennesker have svært ved, at finde ud af hvad der fx er op og ned. Det er væskebalancen inde i øret, som sender information om balance op til hjernen.

Høresansen hos børn og babyer

Den auditive sans er en af menneskets sekundærsanser. Primære sanser er den vestibulære sans (også kaldet labyrintsansen), den kinæstetiske sans (også kaldet muskel- og ledsansen), samt taktilsansen (altså følesansen). Når barnet ligger trygt i sin mors mave udvikles de primære sanser fra svangerskabets begyndelse til fødsel. Efter fødslen indtræder barnet i en ny sansefase, hvor dets sekundære sanser stimuleres. Det er her, at barnet for alvor begynder, at opfange mors og fars stemme, samt lydene omkring sig. I løbet af barnets opvækst er lyd ligeledes vigtigt for dets forståelse af verden og ikke mindst sig selv. Du kan bruge musik og naturlyde arousal dæmpende eller øgende alt efter den ønskede effekt på baby eller på barnet.