MultiCare og VALE deler visionerne: enkel betjening og maksimal komfort
MultiCare er glade for at præsentere vores nye samarbejde med VALE, et dansk brand, der er kendt for deres lækre adaptivt tøj til børn med nedsat mobilitet. VALE kombinerer kvalitet og funktion i moderigtige og bæredygtige designs, og vi er begejstrede for at kunne tilbyde disse innovative løsninger til vores brugere. Her er, hvad denne spændende nyhed betyder for dig:
Kvalitet og funktion i fokus
VALE® tilbyder tøj, der er specielt designet til at imødekomme behovene hos personer med nedsat mobilitet. Deres tøj gør det lettere for omsorgspersoner at hjælpe med påklædning, hvilket er særligt vigtigt for børn med særlige behov. For eksempel kan tøjskifte udløse overstimuli hos børn, men med VALE’s innovative løsninger kan en bluse skiftes uden at tage barnet op af kørestolen. Dette reducerer stress og skaber en mere harmonisk oplevelse for både barn og omsorgsperson.
Brugervenligt design
At trække tøj hen over hovedet kan skabe frustration og udadreagerende adfærd hos børn med særlige behov. Derfor har VALE udviklet adaptivt tøj til børn med nedsat mobilitet, der nemt kan tages på og af uden disse udfordringer. Derudover er deres tøj designet med hensyn til supersensitive børn, der kan reagere på mærker i tøjet. VALE har trykt alle nødvendige data direkte i tøjet eller sørget for, at mærkerne let kan fjernes.
Bæredygtighed og komfort
Børn med særlige behov har ofte sensitiv og følsom hud. Derfor er alle VALE’s produkter GOTS og OKO-TEX 100 certificerede, hvilket sikrer, at tøjet er fri for skadelige kemikalier og samtidig er miljøvenligt. Dette samarbejde betyder, at MultiCare kan tilbyde tøj, der ikke kun er komfortabelt og funktionelt, men også bæredygtigt og sikkert for børn.
Bedre arbejdsstillinger for omsorgspersoner
Når børn bliver større og stadig har brug for ble, kan det være en tungt for omsorgspersonerne at håndtere dem. VALE’s produkter er designet til at lette arbejdet for omsorgspersonerne ved at gøre påklædningsprocessen mere strømlinet og mindre fysisk krævende.
Tidløst design
VALE’s produkter er klassiske i deres udtryk, hvilket betyder, at de kan holde længe og forblive moderigtige. Dette passer perfekt med MultiCare's vision om at tilbyde produkter, der kombinerer funktionalitet og æstetik.
En ny standard for brugervenlighed
Med henvisning til VALE's produkter fortsætter MultiCare med at levere løsninger, der er nemme at bruge og betjene, og som samtidig tilbyder maksimal komfort og støtte til både børn og deres omsorgspersoner. Vi er stolte af at gøre opmærksom på, at der findes produkter, der gør hverdagen lettere og mere behagelig for dem, der har allermest brug for det.
Se alle de smukke designs og læs historien bag VALE her: https://vale-designs.dk/
MultiCare deler erfaringer til forskningens døgn.
MultiCare har deltaget i forskningens døgn i Lemvig Sundhedshus, en spændende messe som gav masser af muligheder for, at udforske den seneste udvikling inden for velfærds- og sundhedsteknologi.

På Forskningens døgn fik de besøgende mulighed for at udforske forskellige teknologiske løsninger, der alle sigter mod at forbedre livskvaliteten. MultiCare præsenterede de produkter, som vi mener, der med fordel kan anvendes inden for velfærdsteknologi. Vi havde fokus på produkter både med og uden strøm, som alle bidrager positivt med gode løsninger inden for velfærdsteknologi. Især vores interaktiv hund Max og vores kat Molly vakte begejstring. Af produkter uden strøm faldt mange af de besøgende for Store Bent og Bette Bent. Mange fik prøvet hvor beroligende tyngdeprodukter er, og hvor rart det føles at få en krammer af Bent’erne.

Under forskningens døgn var der en række spændende foredrag og aktiviteter. Fremtidsforsker Anne Skare gav et inspirerende foredrag om emnet "Fra sygdom til sunddom". Hun delte sin indsigt i fremtidens sundhedsteknologi og hvordan den vil forme vores sundhed og velbefindende.
AI - En fremmed flytter ind.
Desuden var familien fra TV2-dokumentaren "AI - en fremmed flytter ind" til stede for at svare på spørgsmål og dele deres erfaringer med at afprøve kunstig intelligens i hverdagen. Deres tilstedeværelse tilføjede en unik dimension til begivenheden og gav de besøgende mulighed for at forstå de menneskelige aspekter af teknologisk udvikling.

Teknologi i kommunerne.
Endelig gav Frederik Ross fra GovTech et fascinerende foredrag om kunstig intelligens og teknologi i kommunerne, hvilket satte fokus på, hvordan disse innovative løsninger kan være med til at revolutionere den offentlige sektor og forbedre servicekvaliteten for borgerne.
Deltagelsen i forskningens døgn var en fantastisk mulighed for MultiCare for at netværke med andre kollegaer i branchen. Vi havde mulighed for at udveksle viden og erfaringer samt udforske nye muligheder for samarbejde og vækst. Hvis du vil vide mere om tankerne bag afholdelse af forskningens døgn kan du på denne hjemmeside finde mere information.
Den beroligende effekt af tyngdeprodukter
I en verden, hvor stress og angst kan fylde i vores hverdag, er tyngdeprodukter som er effektive til at fremme afslapning og velvære, mere relevante end nogensinde. Disse produkter, såsom tyngdetæpper, tyngdedyner og tyngdedyr, har vist sig at have en beroligende effekt på kroppen og sindet. Lad os udforske, hvorfor tyngdeprodukter virker så beroligende, og hvordan de kan forbedre den daglige livskvalitet.
Hvad er tyngdeprodukter?
Tyngdeprodukter er designet til at give en form for dybtrykssensorisk stimulation på kroppen. De er typisk fyldt med små perler eller kugler og vejer mere end traditionelle tæpper eller dyner. Dette ekstra vægttryk fordeler sig jævnt over kroppen, hvilket skaber en følelse af at blive omsluttet eller indhyllet.

Hvorfor virker tyngdeprodukter beroligende?
Den beroligende virkning af tyngdeprodukter kan tilskrives flere faktorer, herunder:
Dyb tryk stimulation (DTS):
Tyngdeprodukter leverer en form for dyb trykstimulation, der kan hjælpe med at stimulere den proprioceptive sans. Denne sans er ansvarlig for opfattelsen af kropsbevægelser og -positioner, og når det stimuleres behageligt, kan det bidrage til at reducere angst og stress. DTS aktiverer det parasympatiske nervesystem, som er ansvarligt for at sænke hjertefrekvensen, reducere stressniveauet og fremme afslapning.
Hormonelle og neurologiske virkninger:
Brugen af tyngdeprodukter er også blevet forbundet med frigivelsen af visse hormoner og neurotransmittere i kroppen. For eksempel er serotonin og oxytocin to neurotransmittere, der spiller en rolle i reguleringen af humør og følelser af tilknytning. Disse kemikalier frigives i kroppen under dybtrykssensorisk stimulation og kan bidrage til en følelse af velvære og ro.
Derudover kan brugen af tyngdeprodukter også mindske produktionen af stresshormonet cortisol, hvilket igen kan bidrage til at reducere angst og stressniveauet i kroppen.

Øget følelse af sikkerhed:
Følelsen af at blive indhyllet i tyngdeprodukter kan efterligne følelsen af at blive omfavnet eller holdt, hvilket kan skabe en følelse af sikkerhed og tryghed. Dette kan være særligt gavnligt for personer, der lider af angst eller traumer.
Reduceret rastløshed:
Tyngden fra disse produkter kan også hjælpe med at reducere rastløshed og øge følelsen af ro og afslapning, hvilket igen kan forbedre søvnkvaliteten og reducere stressniveauet.
Store og Bette Bent: de berømte tyngdedovendyr
Den beroligende virkning af tyngdeprodukter kan mærkes ved brugen af Store Bent og Bette Bent, som er tyngde dovendyr. Disse fiktive væsener har en naturlig evne til at skabe en dyb følelse af ro og velvære hos dem, de omgiver sig med. Store Bent, omfavner og beroliger samtidig med at han skaber tryghed og sikkerhed for dem som holder ham. Bette Bent har præcis de samme egenskaber, han er bare lidt mindre i størrelse og vægt.

Andre tyngdeprodukter med samme egenskaber som Bent’erne fx vores skønne vægttæpper Pilo eller Flora giver muligheder for at fremme afslapning, ro og velvære. Lad os inspirere af vores viden om tyngdeprodukternes virkning og bruge den beroligende effekt i hverdagen.

Musik i det fri: Udendørs musikinstrumenter skaber harmoni i naturen
I en tid, hvor naturen og udendørs aktiviteter har fået øget opmærksomhed som en kilde til velvære, er udendørs musikinstrumenter blevet en banebrydende måde at kombinere musik og naturskønhed på. Der findes et bredt udvalg af disse særlige instrumenter, som er designet til at blive brugt udendørs. De tilfører et strejf af kreativitet og harmoni til parker, legepladser, udeområder ved institutioner eller andre steder hvor der ønskes musik.
Udendørs musikinstrumenter kan spænde bredt fra store, effektfulde trommer til afslappende xylofoner og melodiske musikblomster. F.eks. vores Cadenza eller vores smukke Harmony buketter. De er fremstillet af holdbare materialer, der kan modstå vejrets påvirkninger, hvilket gør dem velegnede til udendørs brug året rundt.

Fællesskab
Den primære fordel ved udendørs musikinstrumenter og musik i det fri er den inkluderende natur. Mennesker i alle aldre og musikalske færdigheder kan engagere sig i spontane samspils aktiviteter eller skabe deres egen melodiske oplevelse. Dette fremmer ikke kun fællesskab og samhørighed, men indbyder også til leg og kreativ udfoldelse, især blandt børn. Vi ser ofte at instrumenterne giver en unik anledning til at mødes på tværs af generationer og at musikken forbinder de forskellige aldersgrupper med en særlig mulighed for at skabe gode og nærværende relationer med hinanden.
Æstetik
Udendørs musikinstrumenter tilfører også en æstetisk dimension og bliver en integreret del af uderummet. Instrumenterne er ikke blot lydgeneratorer, men også visuelle kunstværker, der supplerer omgivelsernes skønhed og tilskynder folk til at udforske og interagere med dem.
Sundhed
Yderligere fremmer udendørs musikinstrumenter sundheden ved at tilskynde til fysisk aktivitet og udendørs leg. Uanset om det er børn, der hopper fra en klokke til en anden, eller voksne der udforsker tonerne på en xylofon, er disse instrumenter med til at skabe et levende og aktivt udendørsmiljø. Musik i det fri bliver det ikke kun en lytteoplevelse, men også en interaktiv og berigende oplevelse for folk i alle aldre.
Se alle vores fine udendørs instrumenter her
Sanseintegration og sansestimulation
Sanseintegration:
For at kunne forstå sansestimulerings betydning for sanseintegration er det vigtigt at have styr på begrebet sanseintegration for at kunne forstå sammenhængen.
Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli. Dette er en proces som varer hele livet igennem fra vi er spædbørn til livets slutning. Når der ses problemer med en forstyrret sanseintegration vil der ofte kunne opleves en ændret adfærd. Hjernen har nemlig behov for informationerne fra sanserne. Disse informationer hjælper os til at forstå vores egen krop og verden omkring os.
Sansestimulation:
Sansestimulation er en metode hvor sanserne kan stimuleres hver for sig. Der kan anvendes forskellige redskaber som fx kuglebad, hængekøje, musiksenge og kugledyne.
For at kunne opnå en positiv sansestimuli er det vigtigt at der er fokus på, hvordan de sanser der trænger til stimulans, bedst stimuleres og hvordan de overstimulerede sanser bedst hæmmes/nedtones. Denne analyse vil ofte kunne ske i et samarbejde mellem forskellige fagpersoner fx fysioterapeuter, ergoterapeuter eller pædagoger som har et godt og indgående kendskab til borgeren. Sådanne en analyse vil kunne påpege hvilke behov borgeren har inden for sansestimuli og derved vil det være muligt at tilrettelægge sanseintegrationen med det største udbytte for borgeren.
Når der ses en ændring i adfærd hos en borger vil det ofte være fordi borgeren har en dysfunktion i måden at sanseintegrerer på. Ved at observere og analysere den ændrede adfærd kan vi ofte finde nogle af svarene på hvilke sansestimuli borgeren mangler. Dette gøres ved at være nysgerrig på om der er stimuli som borgeren enten forsøger at give sig selv eller forsøger at undgå.
Når der anvendes sansestimuli er det vigtigt at have fokus på borgeren og aflæse de signaler borgeren udsender. Der er ofte en værdifuld viden at hente i disse signaler. Borgeren kan i mange tilfælde, uansat funktionsevne, alder eller andre kognitive udfordringer mærke om det føles godt og ofte kan der aflæses i ansigtsudtrykket eller mimik om der gives de rette stimuli til borgeren.
Sanserne:
Mennesker er udstyret med 7 sanser. De 7 sanser er afhængige af hinanden og hvis der mangler input fra 1 sans vil de øvrige sanser forsøge at kompensere for det. Omvendt hvis 1 sans er meget dominerende vil dette blive på bekostning af de andre sanser.
Den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans kaldes ofte indre sanser. De hjælper os til at fornemme form, position og hvordan kroppen føles når vi bevæger os.
Den visuelle sans, den auditive sans, den olfaktoriske sans og den gustatoriske sans kaldes ofte for ydre sanser. Disse sanser hjælper hjernen med at skabe et billede af kroppen og et billede af verden.
Gennemgang af de 7 sanser.
Indre sanser:
Den vestibulære sans (Balancesansen):
Vestibulær sansen registrerer bevægelser og påvirkninger. Når der er ubalance i vestibulær sansen bliver borgeren usikker i sin balance, søger ofte støtte. Det kan desuden være svært for borgeren at koordinere sine bevægelser.
Ved manglende stimuli af denne sans kan borgeren få en selvstimulerende adfærd ved at rokke frem og tilbage, hovedet kan også ses i roterende bevægelser eller med vippen fra side til side.
Tegn på nedsat vestibulær sans:
-
- Dårlig balance og manglende evne til at genvende balancen.
- Nedsat eller øget muskeltonus
- Ofte usikre øjenbevægelser
Stimuli kan ske ved:
- Vugge, snurre og gynge
- Alle bevægelser med hovedet
- Langsomme rytmiske bevægelser virker sløvende mens hurtige bevægelser virker opkvikkende.
Den proprioceptive sans (muskel/led sansen):
Den proprioceptive sans registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og til tyngdekraften. Denne sans reagerer på ændring af træk og tryk i muskler, sener og led. Hvis en borger har problemer med en proprioceptive sans kan der opleves en selvstimulerende adfærd hvor borgeren skærer tænder, klapper voldsomt i hænderne, bider i genstande eller går på tåspidserne. Det er vigtigt at vide at denne sans ikke kan overstimuleres.
Tegn på dårlig proprioceptive sans:
-
- Besvær med at planlægge bevægelser
- Nedsat eller ingen kropsopfattelse og kropsbevidsthed.
Stimuli kan ske ved:
- Være i bevægelse
- Blive masseret
- Være i kuglebad eller boblebad.
Den taktile sans (følesansen):
Den taktile sans´ sanseceller er placeret i huden som er det største organ mennesker har. Den taktile sans registrerer tryk, kulde/varme, smerte og forskellige strukturer (fx, rund, kantet, hårdt, blødt, ru, glat) Borgerne kan også have taktil skyhed og have det svært med berøring.
Tegn på dårlig taktil sans:
- Kan ikke lide at få tøjet af.
- Kan ikke lide at blive berørt eller snavset
- Dårlig kropsbevidsthed.
Stimuli kan ske ved:
- Langsomme bevægelser med evt. en bold
- Børstemassage
- Massage af led/muskler med hårdere tryk.
Ydre sanser:
Den visuelle sans (synssansen):
Sansen er med til at give bevidsthed om omgivelser og genstandes placeringer når disse kommer indenfor synsfeltet. Den visuelle sans registrerer lys, mørke og farver.
Stimuli kan ske ved:
- Vise borgerne forskellige farver og visuelle udtryk.
- Stimulere synet ved at anvende sansestimuli som er tilpasset borgeren, fx kraftige farver eller ting der flytter sig hurtigt eller langsomt.
Den auditive sans (høresansen):
Den auditive sans stimuleres ved lyd og kan genkende, forstå og lære sproglig kommunikation. Musik og lyde med højt tempo virker aktiverende. Stille musik eller lyde i roligt tempo kan virke beroligende. Musik kan desuden skal minder og erindringer fra forskellige perioder i livet.
Stimuli kan ske ved:
- At afspille lyde eller musik som er afstemt og tilpasset borgeren.<







