Taktil sans

Den taktile sans, eller følesansen, stimuleres ved fysisk kontakt. Når huden registrerer berøring sendes der informationer om berøringsfladen til hjernen. Disse informationer kan omhandle strukturer, vibrationer, tryk, temperatur eller andre attributter der kan være på en fladen. Berøring kan have beroligende eller døsende effekt på borger, mens det omvendt kan virke opkvikkende og aktiverende. Du kan læse mere om taktilsansen nederst på siden.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Aktive filtre

Active Filters: Clear Filters

Mere om taktil sansning

Ordet taktil er udledt af det latinske ord tactilis, som betyder ‘at røre’. Taktil sansning omfatter således enhver sansning, som beskriver noget der kan opfattes gennem berøring. Alle mennesker har brug for taktil stimulans, både ift. til læring (advarsler ved fare og smerte), til social tilfredsstillelse (berøring), samt til leg og velbehag. Taktilsansen kræver træning fra livets begyndelse. Hos babyer, små børn og personer med nedsat funktionsevne, kan bevidstheden om den kognitive respons der afgives, være fraværende. Det betyder, at disse ikke opfatter fejlindtryk eller uhensigtsmæssige reaktioner på fysisk berøring eller føling. Det er derimod kroppen som modtager fejlagtig feedback på en berøring og udsender en automatisk reaktion, som kan virke voldsom på andre. Et eksempel kan være et barn som ikke forstår, at det bør have varmt tøj på når det er vinter udenfor. Barnet reagerer i stedet på, at det er lunt indenfor og vil ikke have jakken på.

Hvorfor skal følelsessansen stimuleres?

Taktilsansens formål er at sikre menneskers evne til, at kunne opfange farer. Det kan fx være at reagere på varme eller kulde, smerte, ubehag mm. Brænder vi os på noget varmt, sender kroppen automatisk signaler til hjernen, som lynhurtigt trækker legemsdelen til sig, ligesom den efterfølgende smerte skal lære os at passe på næste gang. Således bidrager taktilsansen til centralnervesystemet og er en vigtig komponent i hjernens sansemotoriske centralsystem. Andre sanser, som fx synssansen eller høresansen evner ikke føling, men bidrager ligeledes til andre vigtige dele af sansesystemet. Mangler et menneske derimod en eller flere sansemotorikker, bliver taktilsansens rolle forstærket. Et eksempel kan være, at blindes følesans er langt bedre udviklede end ikke-blinde.

Eksempler på nedsat taktilsans er:

  • Oplevelser af ubehag ved afklædning
  • Stærk hygiejnebehov og overdrevent behov for at vaske sig.
  • Taktil skyhed og voldsom reaktion ved uventet berøring.
  • Manglende kropsbevidsthed.

Sansesensitivitet

Nogle mennesker er særligt sensitive overfor taktil stimulans og reagerer voldsommere end andre når huden aktiveres. Dette kaldes populært for berøringsangst, eller taktil skyhed, og kan betyde, at et menneske oplever en voldsom ubehag ved selv den mindste hudkontakt med både andre mennesker og/eller overflader. Omvendt kan et menneske have nedsat taktil sansning. Det betyder, at man har svært ved, at få mættet følesansen og vil ofte være ekstra opsøgende overfor taktil stimuli. Når en mætning endelig opnås kan det medføre smertelige og forstærkede sanseindtryk og kan medføre store terapeutiske udfordringer.

Hvordan stimuleres taktilsansen?

Forstyrrelser på taktilsansen hos mennesker med nedsat funktion kræver særlige hjælpemidler. Fordi taktil stimuli opereres via huden, menneskets største organ, er denne sansemotoriske produktgruppe i hovedfokus hos os i MultiCare.

Eksempler på taktil sansestimuli kan være:

  • Bolde: leg eller langsomme cirkelbevægelser på kroppen.
  • Interaktive tøjdyr: stimulering med tekstur (pels), tyngde (vægt), bevægelse og leg.
  • Hud mod hud: blød eller fast berøring eller massage særligt hos de som oplever hudsult, fx ældre.
  • Social interaktion: kram, fingertegning på ryggen, hovedbundsnusseri, ringercirkler i ansigtet, mm.

Samtidig er en af de fornemmeste terapeutiske udgangspunkter, at man er forholder sig til hvornår der bør anvendes arousalt øgende eller dæmpende taktilstimuli. Vi anbefaler altid, at der drages på en positiv og behagelig form for stimuli og hos MultiCare bistår vi gerne med vejledning om særlige produktkategorier velegnet til særlige behov for taktil balance.