Nyhedsbrev
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 70 23 50 10

Send os en e-mail

Om os

Sanserum og specialværksted med masser af muligheder

MultiCare har indrettet sanserum, siden tanken om snoezelen (snuse og døse) blev indført fra Holland i 1989. 

MultiCare er en del af ProComfort, som har specialiseret sig i at lave specialtilpasning af hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelse.

Vi har eget specialværksted og kan derfor også tilbyde at lave individuelle løsninger til jeres sanserum. Fx boldbad efter mål og særlige ønsker til facon, mørklægningsgardiner til vinduer og døre, plateauer til boblerør, lyshimmel efter mål og meget mere. Her er det kun fantasien, der sætter grænsen.


Vi er med jer hele vejen

Indretning af sanserum tager udgangspunkt i typen af brugere og deres behov.
I kraft af moderne teknik, virtuelle og interaktive sanse-integrationsprodukter, skaber vi rum, som giver mulighed for en kontrolleret sansemæssig påvirkning med fx lys, lyd og vibration. Arten, styrken og mængden af stimuli tilpasses den enkelte bruger samtidig med, at man skærmer af for udefrakommende sanseindtryk. Brugeren får herved hjælp til at slappe af og fokusere sin opmærksomhed.
Sanserum har vist sig særligt gavnlige for mennesker med demens, børn og voksne med særlige behov som fx ADHD, autisme, samt psykiske og fysiske handicap.

Når vores konsulent kommer på konsulentbesøg, foretager han en vurdering af lokalets indretning og størrelse, lysindfald, loftshøjde og andre forudsætninger, og danner sig et overblik over mulighederne.
I en dialog med jer kommer han med forslag til rummets indretning, og vi udarbejder efterfølgende et uforpligtende tilbud og en 3D tegning af det nye sanserum ud fra en grundtegning af rummet.
 

Finder du ikke det du søger...

I webshoppen finder du mere end 400 varenumre. Men det stopper ikke her. Så hvis du har særlige ønsker til sansestimulationsprodukter, som du ikke finder i vores webshop, er du meget velkommen til at ringe til os på 70235010 - eller sende os en mail på info@multicare.dk.

Hvad gør du?

Ring på 7023 5010 og aftal et uforpligtende besøg af vores konsulent, - eller send en email med en tegning af det lokale, I ønsker at indrette som sanserum med lokalets mål, udvælg produkter og lad os sende jer et godt tilbud. - Gå til Indret sanserum og følg vejledningen.


Nyhedsbrev